Charlotte Fløe

MASSAGE ● HEALING  MERIDIAN- OG ZONETERAPI

zoneterapi

Zoneterapi styrker og lindrer.

Fem gode grunde til at modtage behandling af en zoneterapeut:

  • Zoneterapi styrker balancer i krop og psyke
  • Zoneterapi kan fremme din almene sundhed
  • Zoneterapi kan lindre smerter
  • Zoneterapi er effektiv som behandling af en række lidelser
  • Zoneterapi bygger på et helhedssyn på dig og dit liv.

Og endnu en vigtig tilføjelse: Zoneterapi giver omsorg og nærvær til dig.

Sådan virker zoneterapi 

Hvis den menneskelige organisme er i ubalance, kan der opstå smerter, træthed, uoplagthed og egentlig sygdom. Ubalance og sygdom giver ømhed, eller ændring i tonus i områder på og under fødderne som er forbundet med kroppens organer. Disse områder kaldes reflekszoner, fordi hver del af kroppen reflekteres direkte i en zone på foden.

Zoneterapeutisk behandling består i at analysere ubalancens karakter og derefter trykmassere de belastede reflekszoner, sådan at
cirkulation og energi styrker organet.

Desuden giver zoneterapeuter råd om kost, motion og levevis. Således hjælpes kroppen til at genoprette sund balance.

Zoneterapi bygger på en helhedsopfattelse af menneskers krop og psyke og benyttes både til at styrke den generelle
sundhedstilstand og at behandle kroppens ubalancer.

Godkendelse af sundhedsstyrelsen  

Jeg er FDZ zoneterapeut og dermed medlem af brancheforeningen Forenede Danske Zoneterapeuter. FDZ arbejder for at bygge bro mellem zoneterapi og den offentlige sundhedssektor.

Jeg er RAB godkendt zoneterapeut (registreret alternativ behandler), hvilket betyder, at jeg har godkendelse efter Sundhedsstyrelsens bestemmelser, og at du kan blive henvist til mig via din sundhedsforsikring.

En RAB godkendt behandler har en solid uddannelsesbaggrund i faget og kan dokumentere at leve op til god klinikpraksis.

Jeg er desuden godkendt som RAB i massørfaget.

Min behandlingsform

Gennem årene har jeg udviklet min egen unikke behandingsform, hvor jeg kombinerer forskellige behandlingsteknikker for at give dig den bedst mulige og mest holistiske behandling.

I min behandling anvender jeg bl.a zoneterapi, meridianbaneterapi og shiatsu massage.