behandling med meridianbaner

 

Alle akupunktører arbejder med at optimere flow i disse meridianbaner, og akupunktur-punkterne ligger oftest direkte på disse baner.

Kinesiologerne arbejder ligeledes med at optimere meridianbanernes flow. De stryger bl.a. langs visse meridianer til visse energiøvelser, til stor gavn.

Tankefeltterapeuterne ‘tapper’ (lette tryk) på kroppens meridianbaner, fordi det optimerer meridianbanens flow og samtidig virker afstressende.

Body self development system (Body SDS) bruger også meridianbanerne med, oftest med meget mærkbare tryk.

Shiatsu-massøren trykker eller masserer langs meridianbanen indtil der mærkes en form for bevægelse i punktet, og optimerer dermed flowet.

Flere massører og zoneterapeuter arbejder bevidst med meridianbaner, fordi man på meridianbanens slut- eller begyndelsespunkt, kan trække energi igennem et hårdt muskulært område og dermed blødgøre muskler og væv indefra igennem hele meridianbanens forløb.

Stort set alle zoneterapeuter kender til meridianbanerne på fødderne og benytter også disse med vedvarende tryk i arbejdet.

Qi-qong – en motionsform, som ligeledes handler om at øge et flow i meridianbanerne.

Og der kan sikkert nævnes mange flere eksempler.